Dette studie har til formål, på baggrund af ny teknologi indenfor GPS og bevægelsesanalyse, at afdække mekanismerne bag skaderne hos 940 løbere, som følges i et år.
Løbetræning er sundt for krop og sjæl. Gennem træningen forebygges de velkendte livsstilssygdomme som fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes II og risikoen for at dø tidligt reduceres. Da løb gavner folkesundheden er interessen for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme gennem løbetræning steget de seneste årtier. ”Start to run” projekter er iværksat i hele landet og motionsløb skyder frem som aldrig før. Tiltagene virker, da mængden af danskere som løber er stigende, og i dag er løb den mest udbredte motionsform i Danmark. Løbeskader bevirker dog, at aktive personer stopper træningen, bliver demotiverede og falder ind i en stillesiddende livsstil med øget risiko for livsstilssygdomme. For at undgå dette, er forebyggelse af løbeskader vigtig. Det er nødvendigt for forebyggelsen, at der er indgående kendskab til risiko faktorer og årsagssammenhænge til løbeskaderne. Men dette kendskab mangler.
940 (tilmelding til projektet er nu lukket)
1. juli 2011 til 1. maj 2013
